Hvad er din t-shirt lavet af?

Grøn omstilling i Danmark indebærer mange ting. Politiske beslutninger, FN’s verdensmål og CO2 reduceringsmål. Vi skal passe på vores miljø. Men hvad kan du egentlig selv gøre for at gøre en forskel? Start med at tage et kig på dit tøj. Hvor meget ved du om, hvor det er produceret, hvordan det er produceret, hvad det er produceret af og af hvem?

Når vi taler om at leve mere grønt som forbruger bør vi fokusere på vores bolig (miljøvenlig strøm, bygge bæredygtigt) transport (el-biler, offentligt, cykel) og fødevarer (spise mindre kød og mere grønt). Den fjerde ting på listen over ting, der forurener i vores liv, er vores tøj.

Vi køber i gennemsnit 10-15 kg. tøj om året pr. dansker og ved produktion af 1 kg tekstil, udledes i gennemsnit 15 kg CO2.

Efter vi har brugt tøjet kan vi vælge at give det videre, smide det ud eller give til genbrug.

Når tøjet bliver smidt ud, belaster det også. I en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage. Det kunne altså sagtens give glæde mange år endnu.

Alligevel ender mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, med at blive brændt – også selv om vi afleverer det til genbrug hos tøjbutikker eller velgørende organisationer.

Sidst men ikke mindst brændes der årligt en masse usolgt tøj. Altså tøj, der har kostet i klimaregnskabet under produktion, og så brændes og belaster yderligere. Dette er - som forbruger - svært at ændre på.

Derfor mener organisationer som Forbrugerrådet Tænk mener, at der skal laves en national handlingsplan for at mindske tøjspild for hele tøjbranchen fra produktion til bortskaffelse, ligesom der er en handlingsplan om plastikspild. De rækker hånden ud til politikere, organisationer og erhvervsliv, så de sammen kan kæmpe om at mindske tøjspild.

Hvad kan JEG gøre som forbruger?

Tøj er noget, vi alle ejer. Selvom meget tøjproduktion er en ret stor klimasynder, er det alligevel svært at finde de bæredygtige valg inden for tøj. Det føles måske nemmere at lave ændringer i dit valg af opvaskesæbe, fordi den er markeret med ”neutral” eller sortere dit affald. Dér ved du, du gør en lille men grøn forskel.

Inden for tøj kan du gøre to ting:

• få en dybere forståelse for genanvendelse og upcycling
• dybere forståelse for materialer i dit tøjvalg
• købe kvalitet og beholde dit tøj i længere tid

Tøj kan dog være en jungle. At kunne leve mere bæredygtigt og rent faktisk købe mere bæredygtigt, kræver, at man sætter sig ind i materialerne og arbejdsforholdene bag.

I denne artikel kan du få et overblik over materialerne og produktionsmetoden bag. Du kan også læse mere om de kritiske arbejdsforhold i nogle lande.

Tøjmaterialer - en jungle

Hvis du tager et kig på mærkerne i dit tøj, vil du med garanti møde ord som bomuld, akryl, elastan og polyester. Bag navnene gemmer sig de materialer, som dit tøj består af, og det er typisk en blanding af både naturlige fibre som bomuld og syntetiske fibre som polyester.

Polyester er de seneste år blevet et meget populært materiale, når det kommer til tøjproduktion. Det er billigt og nemt at arbejde med – men hvad de færreste ved, er, at det er et plastmateriale lavet af en af vor tids store klimasyndere: råolie.

Bomuld er et af de mest populære materialer i tøjproduktionen. Dog optager bomuldsmarker store arealer, der ellers kunne være brugt til skov. Skove og træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2 fra luften og på den måde er med til at rense vores luft.

Under dyrkningen af konventionelt bomuld bruger bønderne kemikalier og sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr. Kemikalierne siver ned i grundvandet, og i det efterfølgende tøj kan du også finde kemikalierester.

"Træ-produkter” i stedet for bomuld

Viskose blev oprindeligt fremstillet i et forsøg på at gøre silke billigere og mere tilgængeligt. Viskose kendes også under navnene kunstsilke og rayon. I viskose-metoden behandles fibrene med kemiske produkter som ammoniak, svovlsyre og acetone og ofte ledes det giftige spildevand ledt ud i natur og floder særligt i Kina og Indien hvor produktionen foregår.

Modal er et solidt alternativ til bomuld. Modal kommer fra bøgetræer, som kræver 10-20 gange mindre vanding end bomuldsplanter, og derfor er et miljørigtigt alternativ til tøj af bomuld. Dette betyder også, at modal i ren form er bionedbrydeligt. Cellulosen fra bøgetræet laves til lange fibre, som efterfølgende væves sammen til tekstilet modal.

Lyocell er på samme måde en tøj fremstillingsmetode, som ofte anvendes på eukalyptus- eller bambustræ, der er en hurtigt voksende træsort. Træet opløses kemisk og laves til helt tynde fibre, der kan spindes til garn eller væves til stof. Udgangspunktet er et naturligt materiale, træ, men fordi der indgår en kemisk proces, bliver materialet kaldt halv-syntetisk. Det regnes dog stadig som et meget bæredygtigt materiale.

Det gode ved fremstillingen af lyocell og tencel - i forhold til viskose – er, at produktion foregår i et lukket system, og der er ingen udledning af kemikalier i naturen efter produktionen. 99 % af alt vand og kemikalier genanvendes - og træmassen til produktionen stammer fra FSC-certificerede træer.

Bambus er et af de træmaterialer der er meget populært og har nogle virkelig gode egenskaber.

Bambus lovprises, da de vokser enormt hurtigt og kræver meget få sprøjtemidler. Dog skal man stadig her være opmærksomhed på produktionsmetoden bag. Bambus lyocell er det bedste materiale, da du får et stykke tøj eller tekstil, der er produceret i et lukket system, og hvor kemikalierne genanvendes og ikke udledes. Tøj lavet af bambus og bambus sengetøj er enormt komfortabelt, temperaturregulerende og silkeblødt.  

Tencel går også ofte under navnet Lyocell. Tencel er en slags “brandnavn.” Det er samme materiale, men det må kun kaldes Tencel, når det kommer fra en fabrik i Østrig, som hedder Lenzing. Tencel produceres på denne fabrik, som er langt fremme med miljøvenlige produktionsmetoder.

Tencel har modtaget EU´s European Award for the Environment på grund af den forsvarlige produktion. Det er et godt eksempel på et bæredygtigt produkt. Når et Tencel-produkt er slidt op, kan fiberen genbruges og er 99% biologisk nedbrydelig.

På denne måde kan og skal tøjproduktionen være en del af den grønne omstilling. Det er den 4. største klimasynder i Europa og et sted, vi som forbrugere, kan gøre en stor forskel.