Database relationer

Årets tema sætter fokus på synliggørelse og værdisætning af bæredygtighed som led i en overordnet diskussion om miljø, viden og demokrati, der bl.a. handler om kontroverserne i samfundet om hvordan natur og miljø værd(i)sættes, og det politiske spil om hvilke miljødata, der er relevante, og hvordan sådanne data kan vurderes og anvendes.

Disse overvejelser handler bl.a. hvilke forhold og udviklinger, der er behov for at vurdere, hvis vi skal kunne redegøre - kvantitativt og kvalitativt - for om Danmark bliver mere eller mindre bæredygtigt. Ligeledes er det en diskussion om hvordan værdi opgøres. Hvad er f.eks. muligheder og begrænsninger ved at opgøre værdi i økonomiske størrelser versus at opgøre ressourceforbrug, miljøbelastninger m.m. i fysiske størrelser?

En del af inspirationen til årets tema var Regeringens manglende forlængelse af Danmarks Statistiks bevilling til det grønne nationalregnskab, som betød at dette regnskab blev lukket ned efter 2017. Senere har en aftale i Folketinget betydet, at regnskabet videreføres i to år - 2019-2020. Dermed kan Årsmødets diskussioner af anvendelsen af det grønne nationalregnskab få et fremadrettet perspektiv.

På Årsmødet diskuteres bl.a. hvorvidt og hvordan statistiske opgørelser og analyser som det grønne nationalregnskab giver øget viden om miljøets tilstand og om effekten af miljøindsatser. Institut for

Statskundskab på Københavns Universitet har undersøgt problemstillingen ”fra statistik til politik” i relation til det grønne nationalregnskab gennem interviews med forskellige interessenter. De identificerede barrierer for det grønne nationalregnskabs anvendelse drøftes på Årsmødet som led i at udvikle forslag til analyser, der kan gøre det grønne nationalregnskabets informationer mere anvendelige i produktion af viden, der kan understøtte politikudvikling.

Som led i denne diskussion om ”fra statistik til politik” drøftes endvidere, hvorvidt og hvordan der ud fra nationale statistikker kan laves lokale opgørelser af f.eks. en bys eller en regions miljøforhold som led i lokal og regional politikudvikling.

En del af Årsmødet fokuserer på kontroverser om hvordan miljøets tilstand vurderes – bl.a. uenighederne om landbrugets miljøpåvirkning, om biomasse som CO2-neutralt, og hvordan der kan ske en bæredygtig omstilling af en sådan sektor. En del af denne diskussion vil også fokusere på presset på offentligt ansattes ytringsfrihed i forbindelse med landbrugspakken.

Landbrugsområdet illustrerer også mulighederne for at lave kritiske analyser af officielle statistikker, som når natur- og miljøorganisationer laver analyser til deres egen serie af publikationer ”Sådan ligger landet” på baggrund af officielle statistikker fra Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer. Ved hjælp af disse analyser kommer miljøorganisationer med modsvar i debatter om bl.a. den danske fødevaresektors samfundsøkonomiske betydning og om gødsknings sammenhæng med korns proteinindhold – to problemstillinger, der var en del af kontroverserne om landbrugspakken.