Database relationer

Basisindkomst (ubetinget basisindkomst, UBI) er en indkomst som alle borgere modtager fra det offentlige uden betingelser. Den adskiller sig fra de traditionelle overførselsindkomster ved at:

• Den gives til hver enkelt person og ikke til familier
• Den gives uafhængigt af anden indkomst
• Den gives uden krav om arbejde og uden krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

At den gives til enkeltpersoner betyder, at ingen længere er afhængig af f.eks. sin ægtefælle for at blive forsørget. Enhver er sikret sit eget individuelle forsørgelsesgrundlag. Basisinkomsten til børn vil dog blive administreret af forældrene.

At den gives uafhængigt af anden indkomst betyder, at hvis man har indkomst fra lønarbejde eller egen virksomhed, bliver basisindkomsten ikke berørt men vil stadig blive udbetalt ubeskåret. Derfor vil det altid kunne betale sig at arbejde for at supplere sin basisindkomst og få en højere samlet indtægt.

At den gives uden krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet betyder, at enhver har ret til selv at vælge sin foretrukne livsform og selv vælge i hvilket omfang og på hvilke betingelser, man vil deltage i arbejdslivet. Basisindkomsten er en retmæssig ydelse, der automatisk bliver udbetalt til alle uden nogen form for kontrol og vurdering.

Hvor stor skal basisindkomsten være? I princippet kan den have en hvilken som helst størrelse, som man i et samfund kan blive enige om, men den mest almindelige holdning er, at den skal være på et niveau, som gør det muligt at leve af den, om end på et beskedent niveau. Hvis man har en defineret fattigdomsgrænse i et samfund kan dette være et vejledende niveau for en basisindkomst. Basisindkomsten kan gradueres, så der er lavere satser for børn, for unge osv.

Kært barn har mange navne

Ideen om basisindkomst er hverken ny eller begrænset til det danske velfærdssamfund. Ideen har været fremsat adskillige gange og i mange lande gennem mere end 100 år og har bl.a. haft disse betegnelser:

• Borgerløn. Sådan hed det i bogen Oprør fra Midten (af K. Helveg Petersen, Niels I. Meyer og Villy Sørensen), der udkom i 1978, blev en bestseller og vakte en livlig debat. I Norge kalder man det i dag “borgerlonn”.
• Grundindkomst. Begrebet “Grundeinkommen” bruges i Tyskland. Se https://www.grundeinkommen.de/
• Basic Income Guarantee (BIG). Dette er navnet på bevægelsen i USA, se: http://www.usbig.net/
• Negativ indkomstskat. Negativ indkomstskat er en variant af basisindkomst, foreslået af bl.a. den amerikanske liberalistiske økonom og nobelprismodtager Milton Friedmann.
• Social dividende. En form for ydelse til borgerne baseret på afkastet af offentlige virksomheder eller offentligt ejede ressourcer. I Alaska er der indført en sådan dividende (Alaska Permanent Fund) baseret på olieforekomster, og i EU har professor Philippe van Parijs foreslået indførelse af en Euro-dividende for at styrke og legitimere eurozonen.